Vores kuld / C-kuld

C-kuld

26.12.15
  
  
 
Så blev kuld C 8 uger - og det blev tid til at flytte hjemmefra.
Heldigvis skete flytningen over flere dage, hvilket vist var godt for både mor og opdrætter :)
Det var dejligt at se, at alle familier i den grad havde ventet med stor spænding på netop denne flyttedag. Jeg var også meget glad for, at alle familierne havde fulgt med på sidelinien i hele opdrættet af hvalpene og havde lært deres hvalp at kende ved besøgene hos os.
Selvom det var med klump i halsen, at jeg måtte sige farvel til de 7 små, så har jeg en rigtig god mavefornemmelse - de er kommet til de skønneste familier, som i den grad vil vise dem omsorg og kærlighed.
Jeg ønsker alle hvalpe og deres familier al held og lykke - og husk mit telefonnummer gælder 24-7 :)  
 
 
 
 
 
15.12.15 Så lovede jeg lidt video af hverdagslivet - de kommer her:
14.12.2015
Så fylder kuld C 7 uger idag - nøj, det går stærkt - og jeg kan se, at det også er alt for længe siden jeg har fået fortalt herom her på siden.
Alle hvalpe trives - og jeg kan godt fortælle, at her er godt gang i den !
Der er god lyd på - og der bliver sprunget rundt i køkkenet. Der bliver undersøgt (og smagt!) på diverse.
Forrige søndag tog jeg hvalpene med udenfor - nøj, det var koldt og farligt - meen også lidt spændende med nye dufte. Se billeder lidt længere nede. Hvalpene var på fliser, græs og grus for at vænne dem til forskelligt underlag. Godt at være tilbage i kurven bagefter med tæppe på!
I onsdags var vi så på vores første visit - hos Otilde, en Cavalier på 4 år. Det var tydeligt at se, at alle hvalpe godt vidste, at det her var hverken mor eller mormor. Otilde var nysgerrig og hvalpene fik også snuset til hende og til de nye omgivelser.
     
   
 
03.12.2015
Der er kommet godt gang i hvalpene.

De er nysgerrige og vil meget gerne ud at undersøge verdenen udenfor hvalpegården.

Det er derfor dejligt at kunne tage dem ud i hele køkkenet, hvor jeg sætter lidt forskellige udfordringer op til dem, f.eks. en tom plastikflaske, som de første gang den vælter bliver bange for, næste gang den vælter tager hvalpene ikke notits af og tredje gang finder hvalpene ud af at lege med den.
 
Hvalpene har fået rigtige halsbånd - lige til at sætte en line i.
Da halsbåndene ikke fandtes i samme farve som hvalpebåndene har hvalpene nu følgende farver:
 
Cecilia (Rosa): Lilla
Coco (Luna): Rød
Cille: Beige (tidligere lyserød)
Chico: Blå
Chester (Morgan): Grå (tidligere lyseblå og oprindelig lysegrøn)
Cody: Kobber (tidligere gul)
Calle: Grøn

Jeg håber på tørvejr i weekenden, hvor hvalpene gerne skulle med udenfor. Hvis vejret arter sig, så skal hvalpene både på fliser, græsplæne og grussti, forskellige underlag, som mærkes og dufter forskelligt.
 
Chico
 
Calle
 
Coco (Luna)
 
Cecilia (Rosa)
 
Cille
 
Chester (Morgan)
 
Cody
 
 
 
23.11.2015
Jamen så gik der sørme endnu en uge!
I weekenden vendte vi hvalpekassen om, så åbningen nu vender udad. Med en lille pude som trappetrin kan hvalpene nu gå ind og ud af hvalpekassen. Dermed er verdenen blevet større - så stor at man da godt kan sætte sig på rumpen og stikke i et ulvehyl, når man ikke kan finde "hjem" igen :)
Gulvet er nu dækket af aviser - og fra dag 1 med denne opstilling er hvalpekassen stort set tør - dygtige hvalpe :)
 
Alle hvalpe er nu reserverede - og selvfølgelig til de allerbedste familier. De skal vidt omkring - Fredricia, Bornholm, Odense, 2 x Amager, Holte og Herfølge.
 
Hvalpene er også registrerede hos DKK og har nu fået officielle navne; Lilla = Cecilia (kaldt Rosa), Lyseblå (NB! Tidligere lysegrøn, men den farve findes ikke i de nuværende hvalpebånd) = Chester, Mørkeblå=Chico, Lyserød=Cille, Mørkegrøn=Calle, Gul=Cody og Rød=Coco (kaldet Luna).
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16.11.2015
Så blev C-kuldet 3 uger!
Og sikke meget der sker på en uge!
De spiser godt af barf-kød (a la hakket oksekød) - og det sker højlydt med mange tilfredse smaskelyde.
Alle vapser går fint - det er så sjovt at se de små gå rundt på gulvet.
Og nysgerrige er de blevet - når jeg taler til dem eller slår lidt på madskålen, så kigger de op.
 
 
 
 
 
 
 
 
10.11.2015

Idag fylder C-kuldet 2 uger.

I fredags blev kuldet 10 dage.
Det er almindelig rettesnor, at hvalpene på dag 10 skal have forøget deres fødselsvægt med 100%. Hvalpene fra kuld C havde forøget deres vægt mellem 110 og 149 % !
Godt gået – både til hvalpene og til April!

April nyder stadig godt af, at jeg pusler lidt om fodringen af hende – ja, der må special attention til for at tilgodese alle de små vapser :)

I søndags, på dag 12, åbnede alle hvalpene så småt deres øjne.
Idag har jeg så taget nogle nye billeder, så I kan se dem.

I slutningen af ugen – primo næste uge får jeg alle kommende hvalpeejere på besøg . I er sikkert spændte på at møde jeres nye familiemedlem – og jeg glæder mig stolt til at vise dem frem :)
Rød, lilla og lyserød = tæver
Gul, lysegrøn, mørkegrøn, blå (ser sort ud på billedet) = hanner
 
 
 
  
 
 
 
 
Fælles billede
03.11.2015

Hip hip hurraa!

De syv små er 1 uge gamle idag - og nøj, hvor har de taget på ! Jeg fører jo dagligt log over deres vægt og vægtøgning - og forbeholder mig også retten til at bytte rundt på hvalpene ved mælkebaren, men det behøver jeg nu ikke, det går så fint, så fint...
Der er også begyndt at komme lidt mere rytme ind i dagligdagen. De syv små basser tager virkelig effektivt fra mælkebaren når den er til rådighed, men der er også lange pauser, hvor April hopper ud af kurven. April tager sig enten en lur på det noget køligere gulv - eller også går hun en tur ud i haven, hvor hun ikke bare gør hvad der skal gøres, men hun giver sig også tid til at jage fasanerne ud af haven :)
 
Jeg har selvføliglig portrætteret hvalpene i anledning af dagen. Det kan være svært at fange deres ansigter, da de virkelig er begyndt at møve sig rundt. Men med en surogat-mor i form af en bamse gjorde det en anelse lettere...
Læg mærke til, at næserne (og trædepuderne) er blevet sorte i denne uge. 
Klik på billedet for at forstørre.
Rød, lilla og lyserød = tæver
Gul, lysegrøn, mørkegrøn, blå = hanner
Tæve (lilla) Lilla (tæve)     

Rød (tæve) Rød

Lyserød (tæve) Lyserød (tæve)
Gul (han) Gul (han)
Lysegrøn (han) Lysegrøn (han)
Mørkegrøn (han) Mørkegrøn (han)
Blå (han) Blå (han)
 
 
01.11.2015
Det forekommer, at tæver, især fra de mindre racer, går i kalkchok, når de har diende hvalpe.

Førstegangsfødende og store kuld øger risikoen.

Kalkchok betyder, at niveauet af kalk er for lavt hos tæven. Kalkchok viser sig som kramper hos tæven – og kan i værste tilfælde få en dødelig udgang.

Min veninde fra Cavalierkøge.dk oplevede dette i sommer, dog med lykkelig udgang.

For at forebygge, at April skulle gå i kalkchok, gav jeg April kalktilskud allerede under fødslen. Op til fødslen havde jeg også sørget for, at April fik godt med kalk fra naturlige kilder - dvs. mange ben – og også hybenpulver, der også er en naturlig kilde til kalk.

De første dage efter fødslen pustede og skønnede April en del.

Jeg antog, at det dels var pga den høje temperatur i køkkenet (af hensyn til hvalpene) og fordi mælken skulle løbe til.

Lørdag sidst på eftermiddagen syntes jeg dog det tog til med den stønnen og pusten. Samtidig havde hvalpene passeret de 3 første kritiske døgn, hvorfor vi havde vi fjernet varmepuden i hvalpesengen – og skruet temperaturen ned på mere normalt blus. Det kunne altså ikke være fordi April syntes der var for varmt.

Jeg tog Aprils temperatur, 39.2 grader..altså feber...jeg ringede til dyrlægevagten og vi aftalte at mødes på klinikken (weekendtaksten var selvfølgelig sat ind...).

Varmepuden blev igen fundet frem og hvalpene placeret på denne og med et lille tæppe på...nu skulle de jo undvære mor...

Det viste sig, at April dels havde forhøjet infektionstal (ukendt årsag) – og at kalkniveauet lå i den lavere ende, dog ikke alarmerende. Alligevel besluttede dyrlægen sig for at give April et skud kalk – og en recept på antibiotika...dog hvalpevenligt...og så fik hun noget febernedsættende.

Jeg lovede at holde øje med temperaturen og ringe, hvis situationen blev forværret...

Godt 1½ time senere prustede og stønnede April som en gal. Hun havde 40 i feber..overvejede at ringe til dyrlægen igen, men besluttede alligevel at se tiden an. April havde hele dagen nægtet at drikke vand fra vandskålen, men hvis jeg gav hende vand af en plast sprøjte, kunne hun drikke...jeg opgav at tælle hvor mange gange jeg trak vand op i sprøjten den aften og den nat...

Temperaturen faldt i løbet af natten.

Søndag morgen havde April ikke feber og prusten og stønnen var også aftaget væsentligt.

Søndag eftermiddag havde vi igen en tid hos dyrlægen for at få endnu et skud kalk. Dyrlægen kunne ikke udelukke, at Aprils høje temperatur aftenen i forvejen måske var tegn på begyndende kalkchok. April fik derfor også en tid hos dyrlægen mandag – til et sidste skud kalk.  

Nu håber jeg bare, at den vedligeholdende dosis af kalk derefter, som jeg nu har sat op i samråd med dyrlægen, er tilstrækkelig for at holde kalkchok på afstand...

Jeg er glad for, at vi fik taget et eventuelt kalkchok i opløbet.

April har hele tiden været der 100% for hvalpene – og de tager alle virkelig flot på. Hun er altså bare en super mor :)
 
30.10.2015
 
Og endelig følger den første fotosession af hele flokken !
Klik på billedet for at forstørre.
Rød, lilla og lyserød = tæver
Gul, lysegrøn, mørkegrøn, blå = hanner
 
Rød (tæve) Rød (tæve)
Lilla (tæve) Lilla (tæve)
Lyserød (tæve) Lyserød (tæve)
Gul (han) Gul (han)
Lysegrøn (han) Lysegrøn (han)
Mørkegrøn (han) Mørkegrøn (han)
Blå (han) Blå (han)
 
 
Trængsel ved mælkebaren29.10.2015
Det går så godt! Alle 7 hvalpe trives - ja, de tog såmænd alle på i vægt allerede det første døgn!
 
Igår blev både April og alle hvalpe checket hos dyrlægen. Alt så fint ud!
April er så glad for sine hvalpe. Hun er så trofast - hun befinder sig i sin hvalpekassen 24 timer i døgnet - kun afbrudt når jeg næsten hiver hende ud i haven for at gøre hvad man må forvente skal ud...
Maggie fik igår lov til at komme ind i køkkenet til hvalpene. Ja, hun fik sågar lov af April til at hoppe op i hvalpekassen og slikke alle hvalpene - men på vej af kassen satte April hende på plads, meget højlydt, så der ikke var tvivl om, at Maggie var gået over stregen...I snigende stund skriver jeg fra madressen ved siden af hvalpekassen og Maggie har sneget sig til at ligge i ly af mig, så kan hun da følge med fra fløjen - og i sikkerhed...ak ja...tiden skal nok komme hvor April får brug for at "mormor" tager sig lidt af hvalpene...der bliver nemlig godt gang i den om 3-4 ugers tid...
Og så en lille fotosession af alle hvalpene....
 
 
28.10.2015
Så skete det simpelthen - 6 dage før termin!!!

Det havde jeg godt nok ikke forventet....

Jeg skal redegøre for forløbet lidt længere nede, men skynde mig at fortælle, at der ikke bare kom 5, måske 6 hvalpe, men hele 7 hvalpe, heraf 3 tæver og 4 hanner!

Natten til igår havde April vækket mig – først var hun krøbet ind under rullebordet i køkkenet, og kunne ikke komme ud! Ja, hun ynder at ligge dér, men havde jo ikke taget højde for, at mavsen jo var blevet en hel del større J Senere vækkede hun mig igen, hun var urolig og jeg måtte ligge hos hende til hun faldt til ro.

Igår morges kom jeg så ned til et køkken med tæpperne liggende hulter til bulter - hun havde  ”bygget rede”.  Hun var fortsat urolig og fulgte hele tiden i rumpen på mig og forsøgte at fastholde  øjenkontakten med mig.

Jeg tog på arbejde – Henrik var hjemme – og de fandt begge nogenlunde ro i sofaen...

Da jeg kom hjem tog Aprils uro til – prustede og stønnede.

Vi havde sat babygitteret op forneden af trappen, for at hindre April i at komme galt afsted på trappen, men vups, jeg var gået ovenpå og April havde alligevel formået at smyge sig gennem lågens tremmer eller hoppet op på bænken og op på trappen. April var nemlig pludselig kommet op på 1. sal og smed sig i en sækkestol . Jeg kunne se, at der var sammentrækninger bagtil. Jeg bar hende ned i køkkenet og jeg fik resten af familien til at løbe rundt efter de remedier, som jeg skulle bruge til forestående fødsel. Et hurtigt telefonopkald til min fødselshjælper – min mor – som også har bistået de tidigere fødsler – skønt at være to om det.

April hoppede ud af sin kurv og vi kunne se ”boblen” bagtil med den første hvalp. April hoppede tilbage i sin kurv og fødte her den første han,  som blev døbt ”Carlo”. April tog hvalpen til sig med den største omsorg, den blev slikket og slikket – og vi blev hurtigt enige om, at det da var godt, at der ville følge flere hvalpe, så Carlo ikke blev ”slikket op” :)
  
Nu fulgte en laaaang pause. Lidt før kl.21 ville April ud. Jeg tog hende i snor (heldigvis!) og vi gik ud på gårdspladsen. Hun fik tisset og vups, så fødte hun sørme nr. 2 ! Jeg skyndte mig at bære hvalpen, som  stadig befaldt i fosterpose ind i køkkenet med April i hælene. Hurtigt fik vi hvalpen ud af posen – og så fin og stærk han var!

Nu gik det slag i slag – med ca. 30 min. mellemrum blev hvalp nr. 3, 4 og 5 født.

Herefter faldt April ikke rigtig til ro. Hun var også stadig noget tyk (men hvem er ikke stadig det efter en fødsel?) – og så blev nr. 6 født.

Så var det tid til jordmoderkaffe og skift af lagener og tæpper – og bedst som det var overstået, blev det hele meget vådt igen – og nr. 7 var ude!

Nøj, vi var overraskede! Kunne ikke lade være med at grine...det havde vi ikke lige ventet...så meget for 2x scanninger og tjek hos dyrlægen dagen før, hvor vi fik beskeden ”hun går nok terminen ud...”.

Men glade var vi !

Maggie havde fulgt hele forløbet gennem glasdøren fra spisestuen. Hun havde troligt kigget ind i stive 6 timer...hun ville så gerne have støttet sin datter og hun ville så gerne ind til hvalpene. Vi ville dog gerne lade April finde sin nye rolle som mor og ikke mindst få amningen godt på plads, inden den omsorgsfulde Maggie kunne få lov til at hjælpe til.

Da vi igen havde gjort barselssengen tør, ren og varm igen, fik Maggie dog lov til at komme ind og hilse på. April tog det pænt – lod sig slikke af Maggie og sagde ikke fra. Maggie var på vej op i barselssengen, men det lov vi hende dog ikke gøre. Maggie tog med min mor hjem og sove – så fik hun også lidt ”special attention” :)

Mathies og Laurits havde fuldt med på sidelinien og Mathies var fast besluttet på at sove i køkkenet på en ekstra madras.

Alle sov trygt og godt!

I eftermiddag er det så dyrlægecheck af alle hvalpene og moderen :)
 
26.10.2015
En uge til termin!

Vi kørte spændte til dyrlægen i eftermiddags – for hvordan så der mon ud inde i mavsen på April nu? Kunne man stadig se 5-6 levedygtige hvalpe?

Kunne dyrlægen mon sige mere præcist hvornår fødslen var i vente?

Ja, dyrlægen kunne se 5 bankende hjerter – og mente, at der lå 2 hvalpe i den ene side og 3 hvalpe i den anden side. Om der skulle gemme sig en overraskelse i form af en 6. hvalp vides ikke...

De to hvalpe, som ligger tættest ”fødegangen” ligger helt korrekt med hovedet nedad. De to baner vejen for de følgende hvalpe, så det er rigtig fint :)

Hvalpene har iøvrigt en rigtig pæn størrelse.

Dyrlægen mente, at terminsdatoen nok kommer til at holde nogenlunde stik – så mon ikke der sker noget i weekenden...det regner vi med...
 
21.10.2015
Igår havde vi besøg af Malene og Tommy fra Fredricia.

Malene og Tommy har to døtre, hvoraf især Sofie (11) i flere år har ønsket sig at få hund.  

Projekt-hund er dog en fælles beslutning – og familiens kommende medlem skal både ud at løbe off-road med Tommy og gå lange ture med Malene.  

Familien Jakobsen er en aktiv familie og har ressourcet en del for at finde frem til, at Cavalieren er den rette race for deres familie.  

Flere bekendte har Cavalierer og de har derfor allerede en del kendskab til racen.

Malene og Tommy har også ”hunde-sittere” på plads, nemlig familiemedlemmer med hund – og da de er tæver, så ønsker familien Jakobsen sig også en tæve.

Vi krydser for at C-kuldet må være fyldt med tæver :)
 
 
20.10.2015
6 uger er gået - 2 uger er tilbage før den forventede fødsel. 
April har taget godt 1.5 kg på.
Hun løber stadig lige aktivt rundt på vores gåture, men appetiten er ikke den store...måske fordi der simpelthen ikke er så meget plads derinde længere...meen hvis man da vil håndfodre hende lidt..og så måske bare vil komme lidt oksemørbrad i maden (!)...jae, hun ved hvad der er godt :)
 
05.10.2015
Idag har vi haft besøg af Marianne og Christian, et pensioneret ægtepar, for hvem hunde altid har været en stor del af deres liv.   

Tidligere har det været Labrador og Golden Retriever, men nu skal det være en mindre hund og dog alligevel en hund, som kan sige ordentlig ”vov” :)

Med en Cavalier bliver der så også mulighed for endelig at få en hund i sofaen ;)

Marianne og Christian bor i det skønne Holte/Søllerød, hvor skov og sø ligger udenfor døren – ligesom det også gør i deres sommerhus i Hornbæk.

De lange gåture bliver rigtig fuldendt når de igen skal ledsages af en hund...
 
02.10.2015

I dag havde vi besøg af Marianne og Mark og deres søn.

Mark ringede til mig forrige sommer efter B-kuldet var flyttet hjemmefra.
De ønskede sig brændende en hvalp – og den skulle være herfra.
De var parate til at vente til April skulle have sit første kuld hvalpe i foråret.

Men April resorberede jo desværre sit kuld i foreåret og jeg måtte desværre meddele, at jeg ikke kunne opfylde deres ønske om hvalp.

Kort tid efter ringede Mark og fortalte, at de var parate til at vente til April blev drægtig igen.

Så kære Marianne og Mark – jeg glæder mig meget til at skænke Jer en hvalp!
Udover at I tidsmæssigt har måtte vente længe, så har I også benyttet tiden til at sætte Jer godt og grundigt ind i racen – og alt er jo bare så planlagt og tilrettelagt hos Jer, at det kun kan blive en succes :)
 
28.08.2015
Så oprandt dagen som vi havde ventet på - første skanning efter parringerne.
Jeg havde jo vejet April i perioden efter parringerne, men der var ingen vægtøgning. Jeg checkede lige de registreringer, som jeg havde gjort i forbindelse med Maggies drægtighed (Aprils mor) og heldigvis kunne jeg læse, at Maggie heller ikke havde taget på på tilsvarende tidspunkt i hendes drægtighed - og alligevel viste hendes skanning, at hun var drægtig med 6 hvalpe.
Så jeg var fortrøstningsfuld, da April, Mathies og jeg drog til dyrlægen i eftermiddags.
Og....ta da...dyrlægen talte 1..2..3..4..5 og ja måske endda en 6. Hvalp på skanningen.
Jubii!!! Vi glæder os til at modtage dem alle sammen - og nøj hvor bliver det sjovt at holde alle kommende hvalpeejere opdateret på hvad der sker i forløbet!
 
Vi forventer fødsel ca. 1.11 - jeg håber på fredag i samme weekend :) så vores familie kan nyde barslen med hvalpene i vores lune køkken :)
 
Næste skanning er ca. 1 uge før termin.
 
 
04.09.2015
Mathies, vores yngste på 10 år, vejede April her til morgen. Hun vejer 9,6 kg (ja, ups, hvis ikke hvalpene suger godt til sig, så er der vist basis for en lettere slankekur efter barslen :).
Nå, men godt målepunkt at gå efter efterhånden som tiden skrider frem.
 
01.09.2015 
April var meget ihærdig efter at besøge Mickey idag - og vups, naturlig parring efter kun 5 min. - de sad sammen en halv times tid - gode tegn! Og de var da knapt nok blevet færdige, da endnu en parring var i gang og denne gang sad de fast omkring 20 min. Bagefter legede de ta fat. Aldrig har jeg set April være så tryg ved en hund hun lige har mødt....
Tusinde tak til Anni og Hanne for deres store hjælpsomhed !Det kan da kun give pote! Inseminering den ene dag og 2 naturlige parringer den næste dag!
Vi venter spændt på scanning 28.september!
 
31.08.2015
Progestaronmåling her til morgen viste, at April var i høj-brunst netop nu!

Mickey var kørt i stilling til inseminering og inseminering har jeg valgt, da April ved sidste parring først på året, nok syntes, at hanhunden var interessant og sød, hvis han dog bare kunne lade være med at hoppe op på ryggen af hende!

Da April resorberede sit sidste kuld har jeg denne gang valgt, at Mickey skal være hvalpenes kommende far.

På Ølby Dyrehospital blev Mickeys sædceller checket - talrige og levedygtige - og insemineringen forløb lige efter bogen.

April viste stor interesse for Mickey, så jeg har besluttet, at vi liige forsøger om de kan klare det på naturlig vis imorgen. 

Vi krydser fingre for held i sprøjten :)))

Fosterscanning ca. 25. sep. vil vise om der er levedygtige hvalpe og ca. hvor mange det bliver så spændende!

 

28.08.2015
Idag var det så første progesteronmåling. Meen, det var lige tidligt nok, så vi må liige vente og se tiden an til på mandag. Men hellere tidlig på den end for sent!


 
22.08.2015
Idag var det helt sikkert - endelig var April kommet i løbetid!

Jeg var dog lidt i tvivl om hun mon havde holdt sig så ren, at jeg ikke havde opdaget hendes løbetid før idag. Jeg har derfor bestilt tid til progesteronmåling en dags tid før jeg egentlig ville forvente, at hun var i høj-brunst. 

Jeg er glad for at kunne fortælle, at Mickey bliver far til Aprils første kuld.
Mickey er en glad, livlig og kærlig hanhund - rigtig sødt ansigt - fin pels og god størrelse.
Jeg er især glad for, at Mickey bliver far til hvalpene, fordi Mickey med sine 4 år har et super hjerte med mislyd 0, prolaps 1. Ved at vælge en ikke helt ung hanhund med et super hjerte, så har jeg gjort alt hvad jeg kan for at minimere risikoen for hjertesygdomme, som racen har været plaget af, men som DKK heldigvis har gjort et stort stykke arbejde for at komme til livs. Bedre kan det ikke gøres...

Se venstre side for Mickeys stamtavle og sundhedsresultater.

 

20.02.2015
Jeg venter at April kommer i løbetid til juli/august, hvor vi vil lade hende parre.

Det bliver Kennel Cavaliers 3. kuld og dermed C-kuld (hvalpene får navne med forbogstavet "C" i deres stambøger).
Anne-Mette Bjerre | Gl. Køgegård 7, 4600 Køge  | Tlf.: 51 22 64 42 | amb@scanbur.eu